Sådan bliver du en god sparrings-partner

28. marts 2017

Team Biz and Bike har på to netværksmøder sat god sparring på programmet.

A-kassen Dana kårede i 2016 Connecting Biz and Bike som Danmarks bedste erhvervsnetværk. Det har ikke fået netværket til at hvile på laurbærrene.

To netværksmøder i februar og marts satte fokus på, hvordan medlemmerne bliver endnu bedre til at bruge hinandens kompetencer til at opnå bedre resultater.

»Det er jo fint, at man hygger sig sammen, snakker, udveksler ideer, tanker og erfaringer, men man kan ved hjælp af sparringsteknik kvalificere den snak, som foregår på cyklen,« fortæller Sif Rishøj, Global HR Director i BioMar Group – og hustru til netværkets manager Claus Michael Møller.

»For at komme videre, må man for det første kunne forstå, hvad man allerede gør og hvad man kan gøre bedre. Hvis man derefter ønsker at ændre noget, skal man i gang med at ændre vaner og teknik,« fastslår hun.

Sif Rishøj har tidligere været konsulent og arbejdet med ledelse og organisationsudvikling. Det er bl. a. erfaringerne herfra, som hun har brugt til at give medlemmerne nogle input til, hvordan vi bliver bedre sparringspartnere for hinanden. Og her er konklusionen klar. Det handler også i denne forbindelse om træning – og derfor var der på møderne den 23. februar og 9. marts indlagt praktiske øvelser.

»Det første, man kan gøre, er at lægge lidt mere i hænderne på hinanden og åbne op for de svære og personlige problemstillinger. Folk havde taget deres egne problemstillinger med, så vi arbejdede med rigtige spørgsmål om samarbejde, personlige dilemmaer og håndtering af komplekse situationer på jobbet,« fortæller hun og fortsætter:

»Folk kom tilbage og sagde, at da de begyndte at dele af det, der var vigtigt, begyndte de andre også at dele af det, der var vigtigt for dem. Erfaringen er, at når man lægger noget i hænderne på andre, gengælder de tilliden. Når nogen bygger en halv bro, kan man selvfølgelig teoretisk vælge at afvise at hjælpe, men i de fleste tilfælde vil folk gerne være med til at bygge resten af broen,« lyder pointen.

For at bringe værdi ind i sparringen, må man også kunne lytte og stille hinanden nogle lidt farlige spørgsmål. Derfor lavede vi øvelser for at se, hvor langt man kan komme med gode spørgsmål uden nødvendigvis at skulle give nogle svar,« fortæller Sif Rishøj. Og deltagerne tog udfordringen op, da de blev sat sammen i mindre grupper. Ifølge Sif Rishøj kan vi lære af hinanden og blive bedre til at præstere på flere forskellige måder.

»En sparringspartner kan styrke ens reflektion ved at stille nogle gode spørgsmål. Man kan også blive bedre ved at have en sparringspartner, som har haft lignende udfordringer. Men det vigtigste er, at ens sparringspartner ser en og møder en, hvor man er, ved at lytte og indleve sig i ens situation,« siger hun, og præciserer, at der er forskellige måder at lytte på.

»Man kan tænke: »Hvad betyder det her for mig? Har jeg oplevet noget lignende? Hvad ville jeg selv gøre, hvis jeg stod i den samme situation? Og så svare ud fra det. Men dermed lytter man faktisk mest til sig selv,« forklarer hun.

»En anden måde at lytte på er at glemme sig selv og så lytte sig frem til, hvor den anden er faktisk er henne og hvad den anden faktisk har brug for. Er der brug for konkret viden, motivation eller refleksion? Samtidig kan man lytte efter det, der ikke bliver sagt direkte i samtalen, men som måske alligevel fornemmes: Hvad bliver der antydet mellem linjerne, og hvorfor holdt vedkommende en pause et bestemt sted? Hvad er det, der sker mellem os mens vi snakker?«

Opskriften på god sparring er derfor, at man både øver sig i at stille gode spørgsmål og lytte til hinanden. Med lidt træning kan sparringen ifølge Sif Rishøj også godt foregå, mens man sidder i sadlen ude på landevejen.

»Det er svært både at koncentrere sig om at cykle og føre en dyb samtale. Men det kan lade sig gøre, når man først har øvet sig under mere afslappede forhold. Vi kan sammen accelerere netværket fra at være et godt netværk af cyklende erhervsfolk til at blive et værdifuldt erhvervsnetværk,« understreger hun.

Træning

Horsens

Træningsansvarlig: Nikolaj
Sted: Erhvervsbyvej
Distance: 50 km

Træningsansvarlig:  Henrik
Sted: Erhvervsbyvej, 8700 Horsens
Længde:  50 km / 70 km

Vejle

Træningsansvarlig: Meinert
Sted: Munkebjerg, 7100 Vejle
Distance:

Træningsansvarlig: Carsten og Skelde
Sted: Hotel Munkebjerg, 7100 Vejle
Distance: 2 hold

Aarhus

Træningsansvarlig: Michael Rosenberg
Sted: DGI Huset, Værkmestergade indg. A
Distance:

Træningsansvarlig:  Brian Lund Nielsen
Sted:  Terminalen - Grenåvej 337
Længde:  ca. 45 km

WATT Skanderborg

Træningsansvarlig:  Skelde 
Sted: P-pladsen overfor banegården
Længde:  65 km

 

Top
Thrane.nu